Nyheder 18. november 2008

Web-TV: En duft af Caroline

– Den er liiige mig, kvidrede TV-baronessen, da hun præsenterede sin discount-parfume, Eau de vie
Hvis Carolines parfume er lige så uimodståelig som baronessen selv, så skal salget nok gå godt
Hvis Carolines parfume er lige så uimodståelig som baronessen selv, så skal salget nok gå godt
Foto: Thomas Laursen

Den 33-årige model og TV-vært var på lynvisit på restaurant Nimb i København for at præsentere sin nye parfume.

- Den signalerer en glad ung kvinde, som er mor til to børn, der er det vigtigste i hendes liv, fortæller Caroline. - Og så står der "Love, Caroline" på æsken. Jeg vil nemlig gerne give en del af mig selv, fastlår hun.

Det er firmaet Gosh, der står bag de duftende dråber til 299 kr. Det danske parfumefirma laver populære parfumer i det prisbillige segment.

- Men jeg har været med til vælge både duften og flasken. Jeg har nemlig et meget personligt forhold til, hvilke dufte jeg er vild med.

- Det er faktisk ret sjovt. Den er lidt som en sammenkogt ret med citrus og krydderier, der forener det feminine med det maskuline. Der er også cedertræ i. Det holder myggene væk, forklarede hun i en lind talestrøm.

Væk er hun også selv, næsten lige så hurtigt, som hun var landet og duften fortaget i lokalet.

- Jeg flyver om et par timer. Jeg skal hjem til mine to børn, fortalte hun.

Se hende på Web-TV her:



Sponsoreret indhold