Nyheder2. juli 2013

Wafande: Slået ned

Rapperen endte i klammeri efter koncert i Aalborg
Wafande fik et hul i hovedet, da han blev slået med en flaske.
Wafande fik et hul i hovedet, da han blev slået med en flaske.
 Foto: All Over



Det blev en, på godt jysk, træls udgang på en ellers fed aften for reggae-fyren Wafande, efter at han lørdag nat optrådte på diskotek Saltlageret i den berømte Jomfru Ane Gade i Aalborg.

Da han efter koncerten satte sig på fortovet ude foran diskoteket for at trække en mundfuld frisk luft, blev han, ifølge aarhusculture.com, overfaldet af en lokal aalborgenser. Det skriver MetroXpress.

"Singleliv"-Nicolai: Udsat for grov vold

Gerningsmanden skulle eftersigende have nedlagt Wafande midt på gaden og derefter hoppet rundt på ham. Bandet kom rapperen til undsætning og skubbede gerningsmanden over i en skraldespand. Her snuppede han en flaske, som han efterfølgende smadrede i hovedet på Wafande, der søgte tilflugt på diskoteket for derefter at køre væk i tourbussen.

Gratisavisen skriver desuden, at Nordjyllands Politi, ligesom diskoteket, ikke har hørt noget om episoden. Men ifølge musikeren tourmanager, venter Wafande med at politianmelde overfaldet til, han er færdig med sine aktuelle koncerter.

Frederik Lilja: 60 dage for vold

Sponsoreret indhold