Nyheder18. april 2024

Vulkanudbrud udsender tsunamiadvarsel helt til Australien

Australien kigger ekstra meget mod nord i disse dage, efter et vulkanudbrud i Indonesien har sendt tsunamitrusler mod det store kontinent
Dette flotte og skræmmende billede er taget af Mount Roang, efter at vulkanen natten til tirsdag lokal tid gik i udbrud på en lille ø i Indonesien.
Dette flotte og skræmmende billede er taget af Mount Roang, efter at vulkanen natten til tirsdag lokal tid gik i udbrud på en lille ø i Indonesien.
 Foto: Handout/AFP/Ritzau Scanpix

11.000 mennesker er evakueret fra området ved en vulkan på en lille ø i Indonesien, efter at en vulkan har været i udbrud mindst fem gange siden tirsdag nat lokal tid.

Det skriver medier som CNN og Daily Mail.

Det er den 725 meter høje vulkan Mount Ruang, der har det seneste døgn har kastet magma og lava op fra jordens undergrund.

Udbruddet har sendt store mængder aske flere kilometer op i luften og har lukket en international lufthavn i byen Manado.

Lokale beboere på øen Ruang Island, hvor vulkanen er placeret, bliver anbefalet at holde sig minimum seks kilometer væk fra det lavasprøjtende bjerg.

Vulkanudbruddet påvirker ikke kun Indonesien, for i Australien har man også højnet alarmberedskabet, da der er frygt for en tsunami på bagkant af rystelserne fra udbruddet.

Der er ikke registreret nogen dødsfald i forbindelse med vulkanudbruddet indtil videre.

Sponsoreret indhold