Nyheder1. september 2014

Von Trier skal instruere endnu en tv-serie

I gang med internationalt projekt
Zentropa har store forventninger til den nye von-Trier-serie
Zentropa har store forventninger til den nye von-Trier-serie
 Foto: AOP



Den danske filminstruktør Lars von Triers næste projekt bliver at instruere en engelsksproget tv-serie, hvor flere internationale skuespillere skal medvirke.

Tv-serien får titlen 'The House That Jack Built'.

Det oplyste Zentropas producer Louise Vesth på filmfestivalen i Venedig under en pressekonference for filmen Nymphomaniac Volume 2 - Directors Cut. Det skriver selskabet i en pressemeddelelse.

LÆS OGSÅ: Lars von Trier: Provokerer igen
LÆS OGSÅ: Sendte penisfoto for at få rolle af Von Trier

LÆS OGSÅ: Triers sex-film stoppet af censur

Von Trier forventes at starte med at skrive manuskriptet dette efterår, mens plottet og skuespillerne endnu mangler at blive offentliggjort.

Den internationalt anerkendte instruktør stod bag tv-serien Riget, der blev kendt for dens originale stil med håndholdte kameraer.

Riget blev en succes og førte senere til skabelsen af det kendte dogmemanifest, som har vakt opsigt i filmverdenen.

- The House That Jack Built bliver en tv-serie uden fortilfælde. En tv-serie som du aldrig har set den før og aldrig kommer til igen. Så kære verden, vent i spænding, siger Peter Aalbæk Jensen, der bliver producer.

Von Trier begynder at arbejde på manuskriptet til tv-serien i efteråret med forventet start af optagelser i 2016.
Serien bliver skabt i samarbejde med Danmarks Radio og producer Piv Bernth.

Lars von Trier har blandt andet vundet Guldpalmen ved filmfestivalen i franske Cannes.

Hans film Nymphomaniac handler om nymfomanen Joe spillet af Charlotte Gainsbourg, der fortæller sin ekstraordinære livshistorie til den ældre og charmerende ungkarl Seligman spillet af Stellan Skarsgård.

I filmen følger man Joe, fra hun er teenager, til hun er omkring 50 år, og hendes historie er fortalt gennem hendes seksualitet

Sponsoreret indhold