NyhederI går
Voldsomt drama: Svævefly styrtet ned i Danmark
Flyet styrede ned i Sydjylland, og ombord var en dansk pilot og en tysk passager
Af Søren Bak

Det var dramatiske scener, der udspillede sig torsdag middag, da et fly ramte direkte med spidsen ned i jorden.
Foto: Presse-fotos.dkEt voldsomt drama har udspillet sig på Gesten Flyveplads torsdag.
Her har både politi og ambulancer været til stede efter et svævefly kom i problemer på flyvepladsen i Sydjylland.
Det skriver mediet JydskeVestkysten.
Ombord på flyet var to personer. En 61-årig tysk mand og piloten, som er en dansk mand i 70'erne.
Til JydskeVestkysten oplyser indsatsleder, Johnny Thomsen, at svæveflyet ramte en hæk lige før landingsbanen, hvorefter spidsen af flyet ramte direkte ned i jorden.
Den 61-årige tysker kom ikke noget til i forbindelse med styrtet, men piloten er blevet kørt på hospitalet, fordi han havde smerter i den ene skulder efter ulykken.
Ulykken skete angiveligt, fordi piloten ved landingen undervurderede, hvor meget flyet vejede.