Nyheder7. august 2023

Voldsomt blæst: Nu aflyser Læsø Færgen også afgange

Den voldsomme blæst har nu også fået Læsø Færgen til at aflyse afgange. I forvejen har også færgerne mellem Rønne og Ystad set sig nødsaget til at holde stille
Læsø Færgen har aflyst afgange på grund af vejret.
Læsø Færgen har aflyst afgange på grund af vejret.
 Foto: Scanpix Denmark

Det voldsomme blæsevejr, der ramte landet søndag, resulterer lige nu i talrige aflysninger.

Både færgerne mellem Rønne og Ystad har set sig nødsaget til at ligge stille, og nu følger Læsø Færgen så trop.

I skrivende stund er to afgange allerede blevet aflyst, oplyser Læsø Line på sin hjemmeside.

Der er tale om afgangen fra Læsø klokken 6 samt afgangen fra Frederikshavn klokken 7.50. Det er den voldsomme blæst, der er årsag til aflysningen.

DMI forventer, at det voldsomme vejr vil fortsætte det meste af dagen. Ved kysterne i Nord- og Nordvestsjælland vil middelvinden have styrke af stormende kuling, og der kan komme vindstød af stormstyrke.

Blæsten fortsætter tirsdag, hvor den ventes at toppe i styrke, før den onsdag løjer lidt af.

Sponsoreret indhold