Nyheder25. juni 2008

”The Voice”-værter: Fyret

De to tøser, kolleger og slyngveninder Stine Ternstrøm og Stine Kronborg er blevet opsagt og fritstillet på musikstationen
https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/film-og-tv/thewvoisevarter-jpg.jpg
 Foto: Niels S. Andersen

Henholdvis fire og tre år nåede Stine Ternstrøm og Rene Dif's ekskæreste Stine Kronborg at pryde skærm og æter på "The Voice", inden de forleden blev opsagt.

På grund af nogle omtstruktureringer i sendefladen efter sommerferien var der nemlig ikke længere brug for dem, men alt er sket i bedste forståelse, forsikrer de begge.

- Det hele skete uden dramatik og på en overraskende god måde. Vi er begge glade for den gode behandling og ikke mindst de ord, vi fik med os på vejen. Faktisk gik vi glade og lettede derfra.

Vi er tilfredse med situationen og havde begge på forhånd snakket om, at det var på tide at søge nye udfordringer, lyder det i kor fra de to piger.

Tager til Sunny Beach

Helt færdige med arbejdet på "The Voice" er de dog ikke, for forude venter fest og farver i Sunny Beach.

- Trods det, at vi er blevet fritstillet og kunne gå med det samme, skal vi lige have afsluttet vores sidste "The Voice TV" optagelser i Bulgarien i næste uge, som vi selvfølgelig stadig gennemfører.

Ingen af os er interresseret i at smække med døren, og samtidig er vi begge arbejdsnarkomaner, siger de.

De to veninder flyttede for nylig ind i samme lejlighed i et af de nye byggerier i Ørestaden på Amager.

- Vi griner da lidt af, at vi for tiden gør alt sammen. Vi flytter ind i en skøn veninde-lejlighed, hvor vi er fælles om alle beslutningerne, og nu har vi så også forladt "The Voice" sammen...

Sponsoreret indhold