Nyheder27. januar 2012

Voice: Synger Barbie Girl

Meget tyder på, at den brogede coach-trio kaster sig ud i Aquas kæmpehit ved live-showet lørdag aften
De fire dommere skal optræde med et helt særligt nummer
De fire dommere skal optræde med et helt særligt nummer
 Foto: All Over

Det er ikke kun de konkurrerende deltagere, der skal på scenen, når det første liveshow i "Voice - Danmarks største stemme" løber over tv-skærmene klokken 19.45 lørdag aften.

Også de fire dommere skal optræde. Og det med et stykke musik, de færreste havde forventet at høre hiphopperen L.O.C. og de to alternative rocktyper Steen Jørgensen og Sharin Foo kaste sig ud i.

Læs også: Morten Resen: Se Lisbeth topløs
På twitter skriver vært Morten Resen: "Lene Nystrøm, Liam O'Connor, Sharin Foo og Steen Jørgensen åbner VOICE LIVE med et ret overraskende fællesnummer" og beder så læserne gætte, hvilket nummer der er tale om.

Sharin Foo er også klar på twitter, hvor hun løfter lidt af sløret for, hvilket nummer, der er tale om. Nemlig Aquas megahit "Barbie Girl".

"Går og smager lidt på linien: "I'm a blond bimbo girl, in a fantasy world". Måske kan jeg tilføje FAKE blonde. Klar mere autentisk ;)", skriver hun

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/e56b19f3e41d4da08348a209a9afb5d5.jpg



På TV2 vil pr-medarbejder Katarina Brøchner ikke bekræfte, at de fire dommere skal synge Barbie Girl.

- Det er meningen, at det skal være en overraskelse, lyder beskeden til seoghør.dk.

Sponsoreret indhold