Nyheder10. november 2016

”Voice junior”-vinderen: Sej lille forretningsdreng

Oliver elsker at synge, men indtægterne fra Aarhus Teater er investeret fornuftigt i udlejning af popcorn- og candyflossmaskiner.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/oler.jpg
 Foto: Dan Mariegaard

Charmetrolden vandt alles hjerter i ”Voice Junior”, men Oliver kan meget mere end at synge og charme sig ind hos familien Danmark.

Den 12-årige aarhusianer er faktisk også forretningsmand og har sit eget firma, hvor han udlejer maskiner til at lave popcorn og candyfloss. Kun med en smule hjælp fra forældrene Kåre og Anna.

– En af mine venner havde sit eget firma med at printe T-shirts, og jeg syntes, det var en sjov idé at have sin egen business. Og til min egen fødselsdag var det meget svært at finde popcorn- og candyflossmaskiner i midtbyen,

fortæller Oliver om baggrunden for firmaet Ensukkerknald.dk, hvor Oliver nu udlejer de populære maskiner til andre.

Sangstjernen købte selv maskinerne for de penge, han i 2014 tjente i forestillingen ”Les Misérables” på Aarhus Teater som gadedrengen Gavroche.

Aftalen var, at farmand ville overtage det hele, hvis det nu ikke gik, men det har langtfra været nødvendigt.

– Men Oliver knokler også for det. Da han begyndte, stod han i tre dage ved Classic Race Aarhus og lavede candyfloss, når han altså ikke rendte rundt og delte reklamekort ud. Nu kører det af sig selv, men det er stadig ham selv, som gør maskinerne rene, hvis kunderne vælger at betale sig fra det, fortæller de synligt stolte forældre, som har haft en rigtig fin oplevelse med TV2’s talentshow.

Sponsoreret indhold