Nyheder22. september 2009

The Voice 09: Christianes sexede dans

Radiostationens årligt tilbagevendende megakoncert lagde Tivoli ned og bød på flere hotte overraskelser
Af af
https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/kendte-dk09/september/christiane-sm-dans2-jpg.jpg

Der var teenageskrig, øredøvende rock og poptøser i alle aldre, da Tivoli i aftes lagde plæne til The Voices årlige kæmpekoncert.

Publikum var i sublimt festhumør fulde af forventning til navne som Basim, Medina, Outlandish og Aqua. Men de tusindvis af tilhørere fik sig noget af en overraskelse midtvejs i koncerten.

Christiane Schaumburg-Müller er mest kendt for sin rolle i TV3's successerie "2900 Happiness" eller som rapperen L.O.C.s ekskæreste, men den blonde skuespiller kan altså mere end det.

Da hun gik på scenen for at præsentere den engelske sangerinde Pixie Lott smed baben hæmningerne. Iført stramme pailletbukser vendte Christiane sin frække popo mod publikum og fyrede sammen med 5 andre frækkerter en yderst sensuel dans af til publikums store forbavselse og fascination.

"The Voice 09"-koncerten varede helt til midnat og sluttede af med et jubelhyl af dimensioner, da den franske hit-dj David Guetta spillede op til den tidligere "Destiny's Child"-sangerinde Kelly Rowland i megahittet "When Love Takes Over".

Sponsoreret indhold