Nyheder20. oktober 2021

Virker for første gang: Grisenyre transplanteret til et menneske

Det er første gang nogensinde, at et menneske har reageret positivt på en grisenyre
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20211020-011643-1-1920x1279we.jpg
 Foto: Handout/Reuters/Ritzau Scanpix

En nyligt udført operation kan være et kæmpe fremskridt for at komme manglen af menneskeorganer til transplantationer til livs.

For første gang er det sket, at en nyre blevet transplanteret fra en gris til et menneske - og det virker.

Det er amerikanske kirurger, der har udført den succesfulde nyretransplantation. Det skriver Reuters.

Det er ikke første gang, at man har forsøgt at bruge en nyre fra en gris i stedet for fra et menneske, men det er første gang, det ikke med det samme har udløst en øjeblikkelig afvisning af organet.

Patienten, der blev opereret, var hjernedød og havde tegn på nedsat nyrefunktion.

Det var derfor patienten familie, der gav samtykke til, at kirurgerne på NYU Langone Health i New York City kunne udføre det risikable indgreb.

Operationen fandt sted kort tiden inden, hun blev taget af den livsforlængende behandling.

ÆNDREDE GRISEGENER

Nyren blev taget fra en gris, hvis gener var blevet ændret. Derfor indeholdt nyren ikke et særligt molekyle, der netop ville udløse en uhensigtsmæssig immunreaktion.

Ved proceduren blev den nye nyre sat fast til hendes blodkar uden på hendes krop i tre dage.

Det kunne efterfølgende konstateres, at det hele var gået, som det skulle, da den lavede den forventede mængde urin, og der var ingen tegn på, at kroppen ville udstøde det nye organ.

Sponsoreret indhold