Viralt12. maj 2024

Zoologisk have chokerer: Har malet hunde sorte og hvide, så de ligner pandaer

En zoologisk have i Kina har gjort sig (u)heldig bemærket. Haven har nemlig valgt at male hunde i sort-hvide farver, så de ligner – men altså ikke er – pandaer
De flot-farvede "pandaer" i Taizhou Zoo i Kina.
De flot-farvede "pandaer" i Taizhou Zoo i Kina.
 Foto: Privat

De fleste er enige om én ting: Man tager i zoologisk have for at betragte eksotiske dyr fra fjerne egne.

Det er dog ikke helt dét, gæsterne får øje på, når de besøger den såkaldte Taizhou Zoo i Kina.

Det ligner ellers ved første øjekast, at haven har et par fine pandaer gående – men når man nærstuderer de plyssede dyr, opdager man hurtigt ”fejlen”.

Pretty Giant Panda
Sådan ser en ægte panda ud. Den spiser bambus og slapper af. Det gør "pandaerne" i Taizhou Zoo formentlig ikke.
 Foto: Colourbox

Der er nemlig ikke tale om pandaer – men i stedet et par vovhunde, der er blevet malet sorte og hvide.

Den zoologiske have forklarer ifølge Unilad, at man valgte den lidt kreative løsning, da det ikke var muligt at få et par ægte pandaer. Og den idé var måske ikke helt dum?

I hvert fald valfarter gæsterne nu til ”panda”-indhegningen, der åbnede 1. maj.

Her står kineserne troligt i kø med deres kameraer for at betragte de flot-farvede hunde, der er af racen Chow Chow, men som altså ”ligner” pandaer.

Sponsoreret indhold