Viralt4. september 2022

Vilde billeder fra Londons højeste bygning: Her kravler han til tops

21-årige britisk vovehals blev i morges anholdt for at kravle til top på "The Shard" i London - og det ikke første gang, at det sker
Sådan så det ud i morges, efter Adam Lockwood havde taget turen på de over 300 meter uden på skyskraberen lavet af glas og stål.
Sådan så det ud i morges i London, efter Adam Lockwood havde taget turen på de over 300 meter uden på skyskraberen lavet af glas og stål.
 Foto: Facebook

Han siger selv, at hans hjerne er tom, pulsen den samme som altid og sindet er nærmest i meditation.

Alligevel er det nok svært for de fleste at forestille sig, hvor meget mod og talent der skal til for at overleve de stunts, som den 21-årige britiske vovehals, Adam Lockwood, de seneste år har gjort til sit varemærke.

Søndag morgen tog han en tur helt til toppen af den højeste bygning i London kaldet "The Shard".

Og her over 300 meter oppe gjorde han det, som Adam og andre unge vovehalse naturligvis gør: Skød en selfie.

Tilbage på sikker grund ventede politiet og en mulig hård straf på flere måneders fængsel dog.

Men da det ikke er første gang, at Adam Lockwood er endt i håndjern efter en af sine ture til tops, så sker det nok igen.

Du kan se flere vanvittige billeder på Adams Facebook-side, hvor han i både næsten påklædt - og helt afklædt - tilstand bryder tyngdeloven, og hvad andre nok vil mene er sund fornuft.

Sponsoreret indhold