Viralt23. november 2023

Ungt par døde på samme tid og på samme sted – men af vidt forskellige årsager

Et ungt par blev begge fundet døde i deres eget hjem på det samme tidspunkt. Sagen er ganske opsigtsvækkende, idet parret døde af vidt forskellige ting
Kæresteparret Aleasha Sullivan, 32, og Joshua Sandercock, 30, var begge blevet fundet livløse i en lejlighed – og politiet frygtede i første omgang, at der kunne være tale om en drabssag.
Kæresteparret Aleasha Sullivan, 32, og Joshua Sandercock, 30, var begge blevet fundet livløse i en lejlighed – og politiet frygtede i første omgang, at der kunne være tale om en drabssag.
 Foto: Privat

To usædvanlige dødsfald fik i oktober 2021 politiet til at iværksætte en større efterforskning i britiske Devon.

Kæresteparret Aleasha Sullivan, 32, og Joshua Sandercock, 30, var begge blevet fundet livløse i en lejlighed – og politiet frygtede i første omgang, at der kunne være tale om en drabssag.

Nu er den opsigtsvækkende konklusion dog kommet – og den viser, at det unge par døde – ganske usædvanligt – af vidt forskellige årsager.

Det skriver det britiske medie Mirror.

Ifølge en retsmedicinsk patolog døde 32-årige Aleasha af en blodprop i lungen, mens hendes kæreste også døde af ”naturlige årsager”. Hans præcise dødsårsag er dog ikke blevet oplyst.

Ifølge de britiske medier havde parret kæmpet med misbrug, og der havde også været forlydender om, at parret havde et særdeles turbulent forhold præget af vold og misbrug.

Det var også derfor, at politiet slog storalarm og indledte en drabsefterforskning, da parret begge blev fundet døde.

Det var bekymrede familiemedlemmer, der slog alarm, efter de ikke kunne få kontakt til parret.

Politiet blev derfor kaldt til lejligheden, der var aflåst. En betjent kiggede ind ad brevsprækken, hvor betjenten så en livløs person ved døren. Det var den 32-årige Aleasha. I et andet værelse fandt politiet så hendes to år yngre kæreste død.

– Den første og umiddelbare tanke var, at de to dødsfald var forbundet. Men efter en intensiv efterforskning, er der intet, der tyder på, at Aleasha døde af andet end naturlige årsager.

Sponsoreret indhold