Smuk fodboldfan tog intet andet end bodypaint på til kamp – så begyndte det at regne

Der er ved Gud mange måder at skabe sig et navn på.
Og for modellen og internetpersonligheden Arabella Mia er valget faldet på en helt særlig manøvre i jagten på opmærksomhed.
Hun tager på stadion for at støtte sit elskede hold, Arsenal, uden en eneste trævl på kroppen, men derimod iført bodypaint.
På Instagram såvel som TikTok kan man følge den unge kvindes udskejelser, der ikke altid involverer kropsmaling. Sommetider har hun også ganske flatterende lingeri, frækt lak eller alternative Snehvide-kostumer på.
I forbindelse med et nyt interview med pornopodcasten Plug Talk fortæller Arabella Mia, at hendes opbakning til sit engelske yndlingsfodboldhold gjorde, at hendes følgerskare voksede enormt.
Som indholdsskaber på både TikTok og Only Fans var hun nemlig i færd med at gøre som så mange andre – altså smide kludene – da hendes trofaste fans pludselig bemærkede, at hun bar en halskæde til ære for Arsenal.
Og det gav hendes pludseligt et helt nyt publikum, forklarer hun.
Drypper ned under brysterne
Hun fortæller desuden, at hun tit og ofte frygter for uforudsete vejrskift, når hun frekventerer fodboldkampene iført bodypaint.
Og hvis ikke det er regn fra oven, kan det lige så vel være varme temperaturer, der clasher med malingen.
– Jeg er jo praktisk talt nøgen, forklarer hun.
– Man kan godt komme til at svede en del om sommeren, og det er ret slemt, for så drypper malingen ned langs siden og under brysterne, når jeg for eksempel løfter armene.
Arabella Mia fortæller, at hun dog førhen er lykkedes med at komme ud på den anden side af en byge med udsmykningen i behold.
Ægte fans vil også vide, at hun ikke er helt nøgen under sin berømte bodypaint.
Kunne ikke få andre med

– Man kan se på mine brystvorter, der som bekendt er piercede, at de er tildækkede. Ellers ville de ikke se så flade ud.
Modellen har før gerne ville udbrede sit lille stunt, samt invitere andre afklædte kollegaer med i legen. Men hun indrømmer, at hun faktisk har haft svært ved at få andre kvinder til at stille op med påmalede holdtrøjer.
– Det viste sig faktisk at være svært at finde frem til piger, der ført og fremmest var villige til at vise, at de støttede et specifikt hold, og dernæst var klar til at gå rundt i offentligheden kun iført bodypaint.

Det er ikke kun gæsten Arabella Mia, der er fuld af gode idéer.
Ifølge Daily Star er podcasten Plug Talk, som hun besøger, et ganske særligt format, hvor de to værter efter endt interview optager et sex tape med deres inviterede gæst.
Arabella Mia har formået at hive 502.000 følgere til sin jævnligt opdaterede Instagramprofil.