Viralt19. februar 2024

Se billedet: Her vågner Jennifer Flewellen – efter hele fem år i koma

Et rørende billede viser øjeblikket, hvor en amerikansk kvinde vågner op fra sin koma – efter hele fem år
Peggy tog dette billede af sin datter i det øjeblik, hvor Jennifer genvandt bevidstheden. 
Peggy tog dette billede af sin datter i det øjeblik, hvor Jennifer genvandt bevidstheden.
 Foto: Privat

En helt almindelig septemberdag i 2017 blev Jennifer Flawellens liv forandret for altid.

Her var den dengang 35-årige amerikaner på vej til arbejde, da hun fik et ildebefindende og øjeblikke senere bragede ind i en lygtepæl.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-02-19/skaermbillede-2024-02-19-kl.-11.02.30.png
Jennifer fotograferet med sine tre sønner forud for den invaliderende ulykke i 2017.
 Foto: Privat

Ulykken var så voldsom, at den 35-årige kvinde fra Niles, Michigan endte i koma med livstruende skader. Lægerne spåede hende ikke mange chancer for at overleve – og da slet ikke for at genvinde bevidstheden.

Men Jennifer Flawellen er tydeligvis ikke som andre kvinder.

For næsten præcis fem år senere – en solrig augustdag i 2022 – skete det utænkelige og utrolige: Jennifer Flawellen åbnede pludselig sine øjne.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-02-19/skaermbillede-2024-02-19-kl.-11.02.36.png
Jennifer tilbragte hele fem år i koma, og ifølge lægerne var det utænkeligt, at hun ville vågne igen. Men det gjorde hun.
 Foto: Privat

Forleden fortalte hendes mor, Peggy Means, om det rørende øjeblik, hvor hun med sikkerhed vidste, at hendes datter var ved at vågne op fra sin koma.

Til ABC News fortæller Peggy, at hun den uforglemmelige dag havde kørt sin datter ud i solen. Hun havde siddet og fortalt småhistorier – og ikke mindst en dårlig joke – og så skete det pludseligt:

– Hun begyndte at grine, fortæller Peggy til det amerikanske medie.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-02-19/skaermbillede-2024-02-19-kl.-11.02.46.png
Peggy tog dette billede af sin datter i det øjeblik, hvor Jennifer genvandt bevidstheden.
 Foto: Privat

I de første splitsekunder var Peggy så forbløffet, at hun med egne ord blev bekymret for, om der var noget galt. Men efter lidt flere sekunder gik det op for hende, at hendes datter ikke havde fået det dårligere – tværtimod.

Peggy kunne både se og høre, at Jennifer var ved at vågne. Hun knipsede et par billeder med sin telefon, inden datteren igen lukkede øjnene.

De følgende dage forsatte Peggy med at køre sin datter ud i solskinsvejret – og dag for dag skete der fremskridt:

– Jeg stillede hende spørgsmål om fyre og den slags, og hun kunne ikke snakke, men hun kunne svare ja eller nej ved at nikke.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-02-19/skaermbillede-2024-02-19-kl.-11.02.52.png
Jennifer holdt stolt armene i vejret, da hun forlod Mary Free Bed Rehabilitation i Grand Rapids efter at have afsluttet sit intensive genoptræningsforløb.
 Foto: Privat

Som ugerne og månederne gik, genvandt Jennifer en del af sit sprog, så hun i dag kan kommunikere ved hjælp af enkle lyde. Hun kan desuden løfte armene, hvilket hun i den grad beviste, da hun forlod Mary Free Bed Rehabilitation i Grand Rapids efter at have afsluttet sit intensive genoptræningsforløb.

Ifølge lægerne er det et sandt mirakel, at Jennifer har genvundet bevidstheden. Det sker nemlig kun for to til tre procent af alle, der har været i koma i så lang en periode.

Sponsoreret indhold