Sarah Mandel annoncerede sin egen død på Instagram: Selv hendes mand blev overrasket

1. juni delte Sarah Mandel et opslag på de sociale medier, der ikke bare berørte – men også overraskede – alle omkring hende.
– Hvis du læser disse ord lige nu, er jeg død, lød indledningen til det gribende videoopslag, som hun delte på både Instagram og TikTok.
Sarahs nærmeste blev fuldstændig blæst bagover af den rørende video. For selv om de vidste, at Sarah var døende, havde de ingen idé om, at hun havde intentioner om at annoncere sin egen død på denne måde.
Det fortæller hendes mand, Derek Rodenhausen, i et interview med People.
Her fortæller Derek, at han valgte at tjekke sine sociale medier for at se, om nogen havde sendt hilsner til ham og hans hustru, der kort forinden var død af kræft – få uger før hun kunne være fyldt 43 år.

Og det var i den forbindelse, at han opdagede, at hans elskede Sarah selv havde fået delt et rørende opslag, hvor hun fortalte om sin egen død – og i samme ombæring hyldede ham og parrets børn.
– Jeg var fuldstændig i chok, siger Derek.
I det rørende opslag, som Sarah fik delt kort efter sin død, fortæller hun videre:
– Jeg skrev denne besked i same uge, som jeg fik fortalt, at jeg kun havde uger og måneder at leve i.
– For blot et år siden havde jeg aldrig i mit liv forestillet mig, at jeg ville ønske, at min død blev annonceret på de sociale medier. Men livet er uforudsigeligt og fuld af overraskelser, skriver Sarah.
I sit opslag hylder hun desuden Derek og parrets døtre, Sophie og Siena:
– Jeg skriver det her, og hvis jeg kunne, ville jeg skrive det overalt. Sophie og Siena, jeg elsker jer og jeg er så stolt af jer. Jeg befinder mig et sted, der rækker ud over det uendelige. Det er så meget, jeg elsker jer.
Det var I 2017 – da Sarah var gravid med Siena – at hun blev diagnosticeret med brystkræft. Hun fik kemo og stråler og havde ingen symptomer indtil 2021, hvor hun pludselig begyndte at få hovedpine.
En undersøgelse viste, at kræften nu havde spredt sig til hendes hjerne. Senere gav lægerne hende den knusende besked, at hun var uhelbredelig syg.
I april 2023 udgav Sarah sit memoir, “Little Earthquakes: A Memoir”.