Viralt14. november 2023

Pludselig var der en skorpion på Bettinas køkkengulv: Sneg sig med hjem i kufferten

For seks uger siden var Bettina Bech på Sicilien, og det viser sig, at skorpionen som Bettina lørdag aften fandt i sit hjem, havde sneget sig med til Danmark fra Italien
Bettina Bech fik sig noget af et chok, da hun i lørdags opdagede en skorpion på køkkengulvet. Det viser sig, at den har boet hjemme hos hende i seks uger, efter hun kom hjem fra Sicilien.
Bettina Bech fik sig noget af et chok, da hun i lørdags opdagede en skorpion på køkkengulvet. Det viser sig, at den har boet hjemme hos hende i seks uger, efter hun kom hjem fra Sicilien.
 Foto: Privat

LÆS OGSÅ: Forsvundet vandrer fundet død: Hans hun var stadig i live og sad ved ham

- Den var nem at se på køkkengulvet. Jeg kom ud i køkkenet, og så lå den der bare. Så lille var den ikke.

Ordene kommer fra Bettina Bech til SE og HØR, som en ellers helt almindelig lørdag aften fik sig et stort chok, da hun i weekenden stødte på en levende skorpion på køkkengulvet.

Skorpionen havde taget flugten fra Italien til Danmark via Bettinas kuffert for seks uger siden.
Skorpionen havde taget flugten fra Italien til Danmark via Bettinas kuffert for seks uger siden.
 Foto: Privat

Da skorpionen blev opdaget snakkede Bettina med en veninde, og veninden skyndte sig at sige, at hun skulle sætte et glas over skorpionen.

På dette tidspunkt vidste Bettina ikke, at der var tale om en skorpion – det opdagede hun dog, da hun sendte et billede til sin søn, og han efterfølgende sagde, hvilket dyr der lå under glasset.

Kort efter kom en veninde forbi, og de valgte at ringe til Dyrenes Beskyttelse. De kunne dog intet gøre og i stedet kiggede politiet forbi, da ingen vidste om skorpionen var giftig.

Det viste den sig at være, men til trods for politiets forslag om at dræbe den, lever skorpionen stadig i Danmark i dag.

Importeret fra Sicilien

I oktober har Bettina Bech været på Sicilien, og i Portugal efterfølgende. Hun har dog fået bekræftet af eksperter, at lige præcis den slags skorpion ikke lever i Portugal.

Med andre ord er den altså kommet med hjem i kufferten fra Sicilien for seks uger siden, og har sidenhen levet i Bettinas hjem i de seks uger.

Den fortsat levende skorpion er dog ikke blevet sendt med posten tilbage til Sicilien, men i stedet har en lokal naturfotograf, som kalder sig for Shanti, bygget et midlertidigt hjem til skorpionen.

Det krævede dog, at Bettina og veninden fik fragtet skorpionen væk fra glasset og køkkengulvet.

- Vi var ret nervøse, men vi tog et lidt tykt stykke papir, som vi fik ind under glasset. Så fik vi den ned i en større beholder.

Hverken Randers Regnskov eller Jesperhus Blomsterpark vil have den, da skorpionen simpelthen er for ”almindelig”.

Hjemme hos Bettina har man dog ikke helt sluppet tanken om, at der for bare få dage siden kravlede en skorpion rundt på køkkengulvet.

Heldigvis kan hun dog trøste sig selv ved, at lige netop denne art, som skulle være en Euscorpius italicus, ikke lægger æg.

- Den lægger ikke æg, men det var også det, som jeg var bange for. Jeg sov ikke ret godt natten mellem lørdag og søndag. De føder 25-50 levende unger, men det gør den her slags umiddelbart kun i maj.

- Så kom der lidt ro på, men jeg vil da indrømme, at jeg stadig tjekker gulvet, hjørnerne og er lidt ekstra på vagt, siger Bettina til SE og HØR.

Sponsoreret indhold