Viralt29. september 2022

Mums eller ad? Nu kan du få chips med vaginasmag

En litauisk chipsproducent er kommet på en yderst opfindsom chipsvariant
Chips
Hvis du er træt af sour cream and onion eller barbecuesmag, er der nu chance for at ryste (chips) posen lidt.
 Foto: PR

Denne variant skal nok sætte skub i festen, hvis den bliver serveret for dine chipshungrende gæster – eventuelt med en eller anden form for "dip".

For den litauiske chipsproducent ved navn Chazz har nemlig lanceret en "ekstra salt" smagsvariant, der har smag af … vagina.

Jep! Den er go' nok: På posen står der simpelthen "Pus*y Flavour", som sågar er limited edition.

Posen står til 75 kr. på Chazz' hjemmeside, og her forklarer producenten også processen bag at få indfanget essensen af vulva.

– Vi har taget udviklingen af denne smagsvariant yderst seriøst og valgte fem af de modigste og mest erfarne medarbejdere (drenge og piger) og sendte dem på individuel jagt for at komme tilbage med en frisk liste af smage, lyder det, og der tilføjes:

– På samme tid googlede de andre kolleger på internetfora og kommentarer og fandt frem til dusinvis af meninger fra forskellige lande om, hvad de associerer f*sse-smagen med, lyder det yderligere:

– Efter at have samlet resultaterne, blev vi enige om de essentielle smage og tilhørende noter, som vi sendte til tre store krydderifabrikker i EU.

Resultatet er så disse chips, som man med producentens egne ord kan "miste sin orale mødom med".

På ingredienslisten er der angivet smage som salt, løg, hvidløg, sukker, flødepulver, citronpulver, persille, sort peber, laurbærblad og sour cream – så må man gøre op med sig selv, om man er enig i den smagssammensætning …

Sponsoreret indhold