Viralt4. januar 2023

Mor i chok: Lille datter mistede næsten tommelfingeren, da hun lå i sengen

Efter en yderst ubehagelig oplevelse advarer en chokeret mor nu mod at hænge en uro over babysengen
Nok ser en uro fredelig ud, men den kan være dødbringende.
Nok ser en uro fredelig ud, men den kan være dødbringende.
 Foto: Facebook / Teigan M Campbell

De fleste småbørnsforældre har nok en uro hængende over sengen, så deres små poder har noget flot at kigge på, inden de falder i søvn.

Men en britisk mor viser nu, at man skal sørge for, at uroen er ude for barnets rækkevidde – ellers kan det gå grueligt galt.

Det er Teigan M. Campbell, der på Facebook advarer sine medmødre med en beskrivelse af, hvad hendes datter Poppy har været ud for.

– I nat fik jeg mit livs største forskrækkelse, indleder hun et længere Facebook-opslag, hvor hun fortæller, at hun puttede sin datter til natten, som hun plejer.

– Jeg hørte ikke et pip fra hende, indtil jeg stod i badet, og hun pludselig begyndte at græde, hvilket er meget usædvanligt for Poppy, at hun vågner om natten nu, genkalder hun og beskriver det chokerende syn, der mødte hende i datterens soveværelse:

– Da jeg gik hen for at tjekke, havde min datter snoren fra uroen snoet om sin finger. Så stramt, at jeg troede mit barn ville miste en finger.

Heldigvis lykkes det moren at få fjernet snoren, ligesom hun også ringede til vagtlægen for at få hjælp til datterens finger.

Teigan viser da også med et foto, hvordan datterens tommelfinger er helt rød, og at man kan se aftrykket fra urosnoren, der har været snoet stramt om Poppys finger.

– Det er bare en påmindelse og en advarsel til alle mødre derude om, at de skal være ekstra påpasselige, når de køber uroer til deres små børn, at de skal gå efter nogle tykkere snore (vær også forsigtige med hår, der kan sno sig om fingre og tæer), lyder advarslen fra Teigan, der nu har smidt den farlige uro i skraldespanden.

Sponsoreret indhold