Viralt8. oktober 2022

Mand endte med heftig regning: Hunden bestilte porno på tv'et

En mand er endt med en heftig regning, efter hans næsvise hund bestilte porno på tv’et
Denne hund skylder sin ejer 500 kroner.
Denne hund skylder sin ejer 500 kroner.
 Foto: Privat

En mand kan takke sin frække hund for, at han er endt med en ekstraregning på over 500 kroner.

Årsagen er nu ikke, at hans firbenede ven har bidt eller tisset i noget forkert.

Næh… den frække vovse har i stedet haft held til at bestille porno til tv’et.

Det skriver New York Post.

Hundens ejer Thomas Barnes, der bor sammen med sin hund i North Carolina, fortæller, at han endte med en regning på præcis $70 – svarende til over 500 kroner – efter hans bichon frisé-vovse ved navn Marino havde været lidt for ivrig med poterne.

Thomas formoder, at det frække indkøb skete, da hans hund hoppede op i sengen og ved et uheld ramte fjernbetjeningen med sin ene pote. Herved lykkedes det hunden at få tilføjet den frække kanal ”Hustler”.

Det kostede altså manden en regning på over 500 kroner.

Efterfølgende forsøgte manden at få annulleret regningen. Det lykkedes dog ikke. Hans tv-selskab nægtede simpelthen at tro, at det var hunden, der havde bestilt pornoen.

Sponsoreret indhold