Måtte i rehab: Kvinde spiste for meget ost

En amerikansk kvinde blev så afhængig af at spise oste såsom gouda, cheddar, camembert og parmesan, at hun blev nødt til at få behandling for at blive fri for sin afhængighed.
Det skriver avisen New York Post.
27-årige Adela Cojab har fortalt, at hendes afhængighed af mejeriprodukter begyndte i løbet af hendes første år på New York University i 2018.
På det tidspunkt spiste hun dagligt de billigste osteblokke, som hun kunne finde.
Ifølge Cojab selv var det stress, der udløste hendes afhængighed.
Hun spiste ost i så store mængder, at det gik ud over hendes helbred og vægt.
Hendes mor blev bekymret for hende.
Adela Cojab kom på et wellnessophold med fokus på vægt i to uger i den amerikanske delstat South Carolina. Det hjalp hende med at komme af med sin osteafhængighed.
Opholdet kostede knap 82.000 kroner.