Viralt16. marts 2024

Kvinde identificerer sig som hund: Spiser hundemad og sover i kurv

En kvinde elsker at blive forkælet med hundekiks og sove i hundekurv – hun betragter nemlig sig selv som en firbenet hund
Denne kvinde identificerer sig som hund. Helt konkret som en dalmatiner. 
Denne kvinde identificerer sig som hund. Helt konkret som en dalmatiner.
 Foto: Privat

En lur i en hundekurv og en halvtør kiks fra Pedigree?

Ja, det lyder formentlig ikke som noget, du har lyst til. Men du hedder heller ikke Meow.

Meow er nemlig ikke hvilken-som-helst kvinde. Hun elsker at blive forkælet med hundekiks og sove i hundekurv, for den amerikanske kvinde identificerer sig nemlig som hund.

Nu tænker du sikkert: Hvilken hund er Meow så? Jo, selv om hun måske ikke ligner vovsen ved første øjekast, er hun naturligvis en ”rigtig” dalmatiner.

Det afslørede hun ifølge Daily Mail for nylig, da hun gæstede radioprogrammet KIIS FM's The Kyle & Jackie O Show. Her fortalte hun om glæderne ved at være hund, og hvordan hun elsker at gø og lunte rundt på alle fire.

Meow fortalte også, at hun foretrækker at sove i et hundebur.

- Jeg har pastelfarvede tæpper og puder. Der er et eller andet ved at være i et lille bur. Jeg ved ikke, om det får mig til at føle mig beskyttet fra verden, eller om jeg føler, at verden er beskyttet fra mig. Men jeg føler mig under alle omstændigheder tilpas, siger Meow i radioprogrammet.

Meow har naturligvis også sin egen instagramprofil, hvor hun deler billeder af sit liv som hund. Du kan følge med i hendes liv lige her.

Sponsoreret indhold