Viralt29. januar 2024 (opd. 29. januar 2024)

Kvinde fanget i skilift over natten: - Jeg skreg, indtil jeg mistede stemmen

Monica Laso gennemlevede et sandt mareridt, da hun natten til fredag sad fanget i en skilift, mens hun skreg efter hjælp
Det var ved Heavenly Mountain Resort i Californien, at den uhyggelige hændelse fandt sted. (Arkivfoto).
Det var ved Heavenly Mountain Resort i Californien, at den uhyggelige hændelse fandt sted. (Arkivfoto).
 Foto: Brontë Wittpenn/AP/Ritzau Scanpix

En kvinde ved navn Monica Laso tilbragte hele 15 timer alene i en skilift ved Lake Tahoe Skisportssted i Californien.

Det skriver CNN.

Efter en hel dag på snowboard var Monica Laso for træt til at tage resten af turen ned af pisten, og derfor tog hun fat i en medarbejder på stedet, der guidede hende over til gondolliften.

Men blot to minutter efter snowboarderen havde sat sig til rette, stoppede liften klokken fem om eftermiddagen og efterlod hende i luften.

- Jeg skreg så desperat, indtil jeg mistede min stemme, fortæller Monica Laso til et interview.

- Jeg havde ingen telefon eller lygte eller noget som helst.

Herefter tilbragte Monica Laso hele natten i skiliften, mens hun forsøgte at råbe efter hjælp.

Monica Lasos venner meldte hende savnet, men det var ikke før næste dag, da stedet åbnede igen, at medarbejdere fandt hende i liften.

Ifølge mediet nægtede kvinden at modtage lægehjælp, da hun blev fundet.

Til CNN fortæller vicedirektøren og driftchefen for Heavenly Mountain Resort, Tom Fortune, at man ser på sagen med stor alvor.

- Vores gæsters sikkerhed og velvære er vores toppriroriteret på Heavenly Mountian Resort. Vi efterforsker denne situation med stor alvor, lyder det fra driftschefen.

Sponsoreret indhold