Viralt9. marts 2024 (opd. 9. marts 2024)

Kan det passe? Ingen spor af rumvæsener siden 1945

En ny rapport fra USA's forsvarsministerium slår fast, at der ikke findes beviser for besøg af rumvæsener på Jorden. Rapporten, som dækker UFO-undersøgelser siden 1945, understreger manglen på brugbar data og udfordringer med efterforskningen
Talrige gange er det blevet påstået, at UFO'er og aliens har besøgt Jorden. Men de amerikanske myndigheder afviser nu alle påstandene som udokumenterede.
Talrige gange er det blevet påstået, at UFO'er og aliens har besøgt Jorden. Men de amerikanske myndigheder afviser nu alle påstandene som udokumenterede.
 Foto: Quetzalli Nicte-Ha/Reuters/Ritzau Scanpix

Ifølge USA's forsvarsministerium er der hverken beviser for, at rumvæsener har besøgt Jorden, eller at der har været forsøg på at holde oplysninger om sådanne rumvæsener og hændelser hemmelige.

Det fremgår af en rapport udgivet fredag af det amerikanske forsvarsministerium Pentagon, skriver nyhedsbureauet dpa.

Ifølge rapporten er der sket mange observationer af "uidentificerede anormale fænomener" - ofte kendt som UFO'er - som stadig er uforklarlige. I de fleste tilfælde mangler der dog brugbar data, lyder det.

- Ressourcerne og bemandingen til disse projekter har i høj grad været uregelmæssig og sporadisk, hvilket har udfordret efterforskningen og forhindret effektiv vidensdeling, lyder det i rapporten.

Disse forhold har ifølge rapporten gjort undersøgelserne endnu sværere, end de i forvejen er.

Rapporten ser specifikt på den amerikanske efterforskning af UFO-observationer siden 1945, og den henviser også til hemmelige regeringsarkiver.

Sponsoreret indhold