Viralt18. december 2023

Kæmpe tillykke: Dorothy og Tim fejrer 81-års bryllupsdag

Et britisk ægtepar kunne forleden fejre en helt særlig mærkedag: Nemlig deres 81-års bryllupsdag
Dorothy Walter, 103, og Tim Walter, kunne forleden fejre 81-års bryllupsdag.
Dorothy Walter, 103, og Tim Walter, kunne forleden fejre 81-års bryllupsdag.
 Foto: Privat

Kærlighed har ingen alder, og kærlighed hører aldrig op.

Sådan lød ordene engang fra apostlen Paulus.

Og i dag – mange år senere – må man sige, at han havde ret. Hvert fald hvis man kigger på ægteparret Dorothy Walter og Tim Walter.

Det britiske ægtepar fra Wingham, Kent kunne forleden fejre 81-års bryllupsdag på det plejehjem, hvor de har boet siden 2022.

Dorothy Walter, 103, og Tim Walter, 102, mødtes, da de begge var 18 år. På det tidspunkt var de begge ansat på en fabrik, der fremstillede fly under Anden Verdenskrig.

Tre år efter – da de var 21 – blev de gift.

Parret har ifølge BBC et ganske særligt råd, hvis man ønsker et langt og lykkeligt ægteskab: Lad være med at skændes!

Det har parret tilsyneladende formået at undgå i deres lange parforhold, hvor de især mindes en fantastisk bådtur rundt om i Europa. Desuden er parret blevet beriget med to døtre, to børnebørn og tre oldebørn.

Sponsoreret indhold