Viralt29. december 2023

Japansk mand har forvandlet sig til hund: Her "leger" han på agilitybanen

En japansk mand – der har brugt over 100.000 kroner på at forvandle sig til en hund – har nu vist sine evner på en agilitybane
Japanske Toko – der har brugt over 100.000 kroner på at forvandle sig til en hund – har nu vist sine evner på en agilitybane. 
Japanske Toko – der har brugt over 100.000 kroner på at forvandle sig til en hund – har nu vist sine evner på en agilitybane.
 Foto: YouTube

En japansk mand elsker hunde så meget, at han ikke nøjes med at købe én ægte. I stedet har manden brugt over 100.000 kroner på at forvandle sig til en "vaskeægte vovhund".

Resultatet er ganske imponerende, tør vi godt sige. Men spørgsmålet er, om den japanske hundemand nu også imponerer, når det kommer til hundekunster?

Ja, du kan se denne video og selv bedømme.

Tidligere på måneden forsøgte manden – der kalder sig Toko – sig på den lokale agilitybane. Han løb omkring på banen og forsøgte endda at springe (efter bedste evne).

Toko har tidligere fortalt, at han har fået designet sit collie-kostume af en virksomhed kaldet Zeppet. Virksomheden er kendt for at lave livagtige kostumer og modeller til film, og de havde derfor masser af gode idéer til, hvordan man lavede det perfekte hundekostume.

Virksomheden brugte herefter 40 dage på at kreere kostumet, der blev udstyret med både knurhår, klør og en blød og logrende hale.

Helt tæt på er der også ren hunde-vibes at spore. 
Helt tæt på er der også ren hunde-vibes at spore.
 Foto: Twitter

Toko fortæller til et japansk medie, at han elsker at have sit kostume på og synes, det ser livagtigt ud.

Det synes vi faktisk også …

Sponsoreret indhold