Viralt22. august 2024

Glæde vendt til ubærlig sorg: Druknede da han ville fri til kæresten

Et frieri endte på den mest ubærlige måde, da en amerikansk mand druknede, mens han friede til sin kæreste
Steven Weber druknede på tragisk vis, da han ville fri til sin kæreste.
Steven Weber druknede på tragisk vis, da han ville fri til sin kæreste.
 Foto: Facebook

Det var en vaskeægte drømmeferie for Steven Weber og kæresten Kanesha Antoine:

De nød smukke strande og fantastisk mad i idylliske omgivelser på Pemba Island.

Men alt endte i tragedie, da Steven Weber ville fuldende drømmeferien: Han druknede således på ubærlig vis, da han friede sin kæreste.

Det forfærdelige øjeblik blev tilmed fanget på videokamera af Kanesha selv.

Hun filmede nemlig, da Steven dykkede ned for at stille hende det særlige spørgsmål, mens hun befandt sig på parrets undervandsværelse.

I videoen ser man, hvordan Steven – kun iført dykkermaske og finner – hiver et stykke papir frem og holder op mod ruden.

Her fortæller han med få ord, at han elsker hende overalt på jorden, hvorefter han finder et sort smykkeskrin frem, som han åbner. Heri ligger den forlovelsesring, som han altså havde planer om at sætte på kærestes finger kort efter.

Men noget gik grueligt galt, for Steven nåede aldrig op til overfladen igen.

I stedet druknede han på tragisk vis.

Kort efter bekræftede en knust Kanesha Antoine selv, at hendes liv var slået i tusind stykker. Hun delte desuden den tragiske video, der altså viste hendes elskede Steven kort før hans død.

- Du nåede aldrig op af vandet, så du fik aldrig hørt mit svar: "Ja! Ja! En million gange ja: jeg vil gifte mig med dig!!” Vi nåede aldrig at omfavne hinanden og fejre, at vi skulle begynde på resten af ​​vores liv sammen, da den bedste dag i vores liv blev til den værste, lød det blandt andet fra en knust Kanesha Antoine på Facebook.

Parret boede på den idylliske Manta Resort, der ligger på Pemba Island ud for Tanzanias kyst.

Hotellet bekræftede efterfølgende, at en gæst på tragisk vis var druknet.

Sponsoreret indhold