Viralt7. januar 2024

Fyns Internat i opråb: Hvem efterlod lille Yvonne i papkasse i det kolde vejr?

Fyns Internat leder lige nu med lys og lygte efter den eller de personer, der efterlod en lille kælegris – der nu hedder Yvonne – i en kold papkasse fredag aften
Det var i denne papkasse fra STARK, at lille Yvonne sad mutters alene.
Det var i denne papkasse fra STARK, at lille Yvonne sad mutters alene.
 Foto: Fyns Internat

Helt alene og forladt i en iskold papkasse i fem graders frost.

Det var sådan, at lille Yvonne fredag aften blev fundet.

Nu efterlyser Fyns Internat så flere informationer om den lille kælegris, der heldigvis nu har fået varmen og et bedre sted at være.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-01-07/416730920_684313957216808_3908457200282780804_n.jpg
Synet da papkassen blev åbnet: Lillebitte Yvonne, der vejer 3,5 kilo.
 Foto: Fyns Internat

På internatets facebookside har personalet delt billeder af både Yvonne og den papkasse, som den lille kælegris blev fundet i fredag aften. Personalet vurderer, at den lille gris er mellem én og to måneder.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-01-07/417760105_684314027216801_5275569926113129957_n.jpg
Yvonne er blevet tjekket af dyrlægen og har det godt.
 Foto: Fyns Internat

- Yvonne er blevet grundigt dyrlægetjekket - og chippet. Og lige nu er hun i karantæne i privat pleje i de bedste hænder. Men vi vil gerne hjælpe Yvonne bedst muligt, skriver internatet, der derfor spørger:

https://imgix.seoghoer.dk/2024-01-07/417712561_684314010550136_6074944589357503461_n.jpg
Lille Yvonne er heldigvis inde i varmen, hvor hun får masser af mad og omsorg.
 Foto: Fyns Internat

- Hvorfor landede hun i en papkasse en kold fredag aften? Hvilken race er hun? Har hun levet indendørs eller udendørs? Var hun den uønskede julegave?

Har du oplysninger i sagen, kan du rette henvendelse til Fyns Internat her.

Kælegrise

Kælegrise er intelligente og lærenemme dyr, som er blevet populære som kæledyr herhjemme. Det er dog vigtigt at lære grundigt om det lille dyr, før man anskaffer sig et. Det er for eksempel sociale dyr, der kræver samvær med andre artsfæller.

Kilde: Dyrenes Beskyttelse

Sponsoreret indhold