Annonce
Viralt6 timer siden

Frieri går HELT galt

En ung mand blev efterladt alene og forladt på scenen, da han i weekenden gik på knæ til en koncert
Øv... Det blev et nej, da en mand i weekenden poppede det store spørgsmål til sin kæreste på en scene i Brisbane.
Øv... Det blev et nej, da en mand i weekenden poppede det store spørgsmål til sin kæreste på en scene i Brisbane.
 Foto: Instragram
Annonce

Enhver forelsket mands værste mareridt udspillede sig i weekenden på en scene i den australske by Brisbane.

Her gik en håbefuld ung fyr på knæ foran sin kæreste og publikum, da bandet Bootleg Rascal optrådte.

- Vi så Bootleg Rascal for omkring to år siden. Jeg tænkte bare, at de er vores yndlingsband, så hvorfor ikke? Måske er i dag dagen, lød det fra manden før katastrofen indtraf.

Den bedre halvdel havde nemlig på ingen måde lyst til at få titlen som forlovet, for hun skyndte sig af scenen og efterlod således sin kæreste siddende på et knæ.

En video af hele seancen er blevet uploadet af det optrædende band, der ganske humoristisk skriver, at de ikke er sikre på, om de vil hjælpe håbefulde bejlere en anden gang.

Videoen slutter med en besked om, at man kan streame Bootleg Rascals nye single ”Reasons” nu, hvilket sætter spørgsmål ved, om det hele er et stort mediestunt.

Bedøm selv i videoen herunder.

Annonce

Sponsoreret indhold