Viralt24. oktober 2022

Foto går viralt: Hvad siger du til risengrødstarteletter?

Et foto af en yderst opfindsom ret deler lige nu vandene på det store internet
Risengrød er en klassisk julespise, men derfor kan den vel godt nytænkes. nbsp;
Risengrød er en klassisk julespise, men derfor kan den vel godt nytænkes.
 Foto: Aller Media DK

I dag er der præcis to måneder til jul, og har man bare den mindste julegris i sig, ser man nok frem til risengrød, julebag og konfekt i lange baner.

Og på det sociale medie Reddit, er der også en bruger, der glæder sig til jul. Brugeren, der går under navnet "Dukehold", har uploadet et foto, der efterfølgende er gået viralt. For er det galt eller genialt?

På et bord står 10 tarteletskaller sirligt linet op på et skærebræt, men det er ikke høns i asparges, der er fyldt i skallerne.

I stedet er det risengrød med kanelsukker og smørklat, der er fyldt i det små butterdejsskåle.

– Hjemme hos os er traditionelt dansk julemad vigtigt, står der skrevet til billedet, der efterfølgende har høstet et hav af kække kommentarer.

– Hvordan kan noget være sygt og forkert samtidig med, at det er rigtigt?? Hvordan var oplevelsen?, spørger én nysgerrigt, hvortil svaret fra Dukehold er:

– Har kun spist 1 indtil videre. Fantastisk, som altid!

Andre brugere hæfter sig ved noget andet mærkværdigt på bordet:

– Én ting er, at du har puttet risengrød i en tartelet. Det kan jeg måske acceptere. Risengrød er lækkert, tarteletter er lækkert. Men! Hvad sker der for jordbærmarmelade?!?, skriver en bruger forundret til tuben, der står ved siden af risengrødstarteletterne.

– Så er risengrøden serveret. Henter du steakknivene?, lyder det fra en anden observant Reddit-bruger.

Sponsoreret indhold