Viralt3. marts 2023

Fire-årig dreng alvorligt skadet: Brug IKKE dette redskab til at tilberede burger

En børnelæge advarer nu mod at bruge dette redskab, når der skal burger på menuen
Dr. Meghan Martin, der er børnelæge på en akutafdeling, fortæller på sin TikTok-profil om en patient, hun aldrig glemmer. nbsp;
Dr. Meghan Martin, der er børnelæge på en akutafdeling, fortæller på sin TikTok-profil om en patient, hun aldrig glemmer.
 Foto: TikTok / @beachgem10

Burger er en favorit hos mange børnefamilier, og kommer bøffen en tur på grillen, gør det bestemt ikke smagen værre.

Men en amerikansk børnelæge advarer nu mod, at man bruger et helt bestemt redskab, når man tilbereder mad på grillen.

Advarslen kommer i hendes TikTok-video, der er gået viralt, hvor hun fortæller om en fire-årig dreng, der kom ind på den akutafdeling, hvor hun arbejder.

Dr. Meghan Martin, der er børnelæge på akutafdelingen på Johns Hopkins All Children's Hospital i St. Petersburg i Florida, fortæller om den fire-årige dreng, der pludselige fik uudholdelige øresmerter under en grillfest.

Frem og tilbage

Lægerne undersøgte drengens ører, men kunne ikke se noget unormalt. Han blev derfor sendt hjem med besked om at tage smertestillende piller og se en øre-næse-halslæge om nogle dage.

Øre-næse-halslægen kunne heller ikke finde noget, men drengen døjede stadig med stærke øresmerter. Således blev drengen kastet frem og tilbage mellem hospitalet og øre-næse-halslægen i hele 10 dage, indtil man endelig fandt ud af, hvad der var galt.

Drengen havde nu også feber og ville ikke spise og drikke, og en CT-scanning med kontrastmiddel afslørede endelig, at en omkring to cm lang metaltråd havde sat sig fast i vævet omkring hans mandler.

Den lille metaltråd havde irriteret vævet så meget, at det havde udviklet sig til en byld, og det var det, der forårsagede de ulidelige smerter i drengens ører.

– Han havde spist en hamburger, da det skete, og det var grillbørsten, metaltrådene fra børsten, som havde siddet i burgeren, og da han spiste burgeren, sad den fast i det bløde væv, fortæller hun i sin TikTok-video, der er set over 34 mio. gange.

Det er børster som disse, man skal holde sig fra. 
Det er børster som disse, man skal holde sig fra.
 Foto: Aller Media DK

Nu advarer lægen

Drengen blev opereret, og det lykkedes øre-næse-halskirurgerne at fjerne den lille metaltråd og dræne bylden. Efterfølgende fik han antibiotika, og så var drengens smerter forsvundet.

– Men lad være med at bruge grillbørster med metal, advarer lægen.

Se videoen herunder:

Sponsoreret indhold