Viralt13. marts 2024

Emma forsvandt for 16 år siden: Nu er hun blevet genforenet med sin familie

Historien lyder som et vaskeægte mirakel, men alligevel er den altså sand. Det krævede dog godt detektivarbejde fra Dyrenes Beskyttelse før katten Emma fandt sin familie
Katten Emma var forsvundet i 16 år. Nu er hun blevet genforenet med sin ejer.
Katten Emma var forsvundet i 16 år. Nu er hun blevet genforenet med sin ejer.
 Foto: Dyrenes Beskyttelse

LÆS OGSÅ: Folk undrer sig: Hvorfor har Charlotte STADIG ikke født?

De fleste af os har set enten sedler hængende på lygtepæle eller opslag på de sociale medier, hvor familier efterlyser deres dyr.

Oftest bliver dyrene genforenet med deres familie, og det er katten Emma også blevet nu.

16 år efter hun forsvandt.

Den overraskende genforening beretter Dyrenes Beskyttelse om på Facebook.

På Dyrenes Beskyttelses fynske internat ankom en øremærket hunkat for nylig.

Der var dog massive problemer med at aflæse kattens øremærke, da bogstaverne var slørede og vanskeligere at læse.

Derfor begyndte det helt store detektivarbejde med at slå forskellige kombinationer op og kontakte dyrlægeklinikker, men hver gang løb medarbejderne ind i en blindgyde.

Lige indtil Dyrenes Beskyttelse var sikre på, at de havde fundet den rigtige kombination. Problemet var bare, at resultatet som aflæsningen gav, var dateret til 1994.

– Medarbejderne ringede dog alligevel lidt forsigtigt til den ejer, der stod registreret, med indledningen: ”Dette er måske et lidt mærkeligt opkald, men… mangler du en kat?”

– Reaktionen i den anden ende af røret kan nærmest ikke beskrives, men svaret var ja og det viste sig til, at katten Emma forsvandt fra den ene dag til den anden – for 16 år siden!

For 16 år siden var Emma blot to år. Den nu 18-årige kat er blevet genforenet med sin familie.

Det er dog 30 år siden, at kalenderen sagde 1994, men ifølge Dyrenes Beskyttelse er der tale om en fejl, at årstallet for Emmas registrering i katteregisteret stod anført som 1994.

Sponsoreret indhold