Viralt7. marts 2023

Elvis overlevede 24 dage til havs på ketchup-diæt: Nu vil Heinz forære ham en ny båd

Den dominikanske mand mistede alt, da han måtte forlade sin forliste båd midt ude på Det Caribiske Hav – nu får han en redningskrans fra en ganske uventet kant
Heinz har haft gang i en noget anderledes kampagne på de sociale medier. nbsp;
Heinz har haft gang i en noget anderledes kampagne på de sociale medier.
 Foto: Stefani Reynolds/AFP/Ritzau Scanpix

Tidligere på året gik Elvis Francois' forunderlige historie verden rundt. Manden fra Dominica havde overlevet 24 dage til havs, hvor han ernærede sig med ketchup, hvidløgspulver og bouillonterninger.

Og da det kom ketchupproducenten Heinz for øre, at det var netop deres ketchup, der havde holdt den skibbrudne mand i live, satte de sig for at finde ham.

Ved hjælp af hashtagget #FindtheKetchupBoatGuy blev jagten sat i gang på de sociale medier, og nu skriver The Guardian, at Heinz er lykkes med at finde frem til Elvis Francois, der kan se frem til at få en ny båd sponsoreret af Heinz.

Kampagnen for at finde den ketchupspisende sømand har sat rekord på Heinz' sociale medier: Hele 5 mio. brugere har engageret sig, ligesom der er høstet over 4000 likes.

Heinz oplyser i en skriftlig udtalelse til The Guardian, at de er ved at "arbejde på de logistiske detaljer, så han kan få sin nye båd".

Ydermere oplyser et lokalmedie, at Elvis Francois har haft et Zoom-møde med Heinz, og han kan altså snart igen sætte til havs i en ny båd – mon ikke den er lastet med Heinz?

Sponsoreret indhold