Viralt30. november 2023

Byens borgere i chok: Er dette årets grimmeste juletræ?

Borgere i en britisk by er bogstavelig talt ved at tabe øjne og mund over byens rædderlige juletræ
Byens juletræ er - ifølge de fleste - rædderligt. 
Byens juletræ er - ifølge de fleste - rædderligt.
 Foto: Privat

Julen er mildest talt i fare i en britisk landsby – for byens juletræ er alt andet end kønt.

Faktisk mener flere af byens borgere, at træet mest af alt ligner det skæve tårn i Pisa.

Det ”flotte” juletræ pryder lige nu det såkaldte Market Place i den britiske by March. Træet har dog mest af alt høstet negative kommentarer – til trods for sin flotte højde på hele ni meter:

- Italienerne har det skæve tårn i Pisa. March har nu det skæve juletræ, siger Kimberly Williams ifølge BBC.

Hun – og mange andre – synes, at det er både ærgerligt og pinligt, at så grimt et træ nu pryder bybilledet. Nogle har også kritiseret de frivillige fra March Christmas Lights Committee, der har sørget for at opstille træet og pynte det.

De frivillige fastholder dog, at træet allerede var skævt, da de hentede det.

Martin Field fra byrådet fastholder også, at træet ikke vil blive udskiftet.

- Mange mennesker vil komme og se lysene blive tændt. Vi vil ikke lade et par få negative kommentarer distrahere glæden, siger Martin Field til BBC.

Sponsoreret indhold