Britisk journalist revser Noma: Isen smagte af modellervoks og juicen af cigaretskod

I et årti har madanmeldere og foodies været blæst bagover af Nomas kulinariske formåen.

Gang på gang er den danske gourmetdestination, ledet af stjernekokken René Redzepi, blevet kåret som en af verdens bedste restauranter, og det er noget nær umuligt at få et bord på det hypede Michelin-hotspot.

Derfor er det da også noget opsigtsvækkende, at en britisk journalist har skrevet en brutal og spydig anmeldelse af Noma.

Anmeldelsen er offentliggjort i The Sunday Times, og under overskriften "Jeg betalte 10.000 kr. for at spise på Noma – og jeg hadede det" lægger skribenten Farrah Storr bestemt ikke fingrene imellem, når det kommer til alle de dårligdomme, hun oplevede, da hun sammen med sin mand spiste frokost på Noma.

Storr lægger ud med at fortælle, at hun længe har ville prøve at spise på restauranten, og da det endelig lykkes hende og manden at få en frokostreservering med tilhørende juicemenu, bemærker hun, at prisen på 5000 kr. pr. næse svarer til "brugtprisen på en Ford Fiesta".

Rensdyrpenis og ubehøvlede tjenere

– Du har høje forventninger – det her er guldstjerne-materiale, bemærker skribenten, der godt er klar over, at Noma gør det i anderledes ingredienser:

– Ja, du finder måske myrer på din tallerken eller "rensdyrhjernecreme", som vi gjorde, måske endda rensdyrpenis, som det viser sig bliver serveret i en kold salat med nødder (de sagde ikke præcis, hvad der var i salaten før til sidst, hvor de giver dig menukortet med et listigt smil på læberne) – alt det er jeg okay med, skriver hun.

Især personalet og stemningen på restauranten får med grovfilen, og Storr sammenligner stedet med Willy Wonkas chokoladefabrik, hvor "et vanvittigt geni hyldes verden over, og os med guldbilletterne kommer for at indkassere vores præmie".

– Da jeg levnede noget af min rensdyrhjernecreme inden i kraniet, som det blev serveret i (bordet bag os levnede også) – ikke fordi det stort set var hjernejuice, men fordi det var grynet og ulækkert – så tjeneren vred ud, da hun tog min tallerken. "Har du det ikke godt med indmad?", spurgte hun. Jeg forklarede, at det ikke var tilfældet overhovedet, men at konsistensen gjorde den svær at spise. Der var intet smil, ingen undskyldning, kun en rynken på næsen – jeg havde det som om, jeg på en eller anden måde havde svigtet Noma, genkalder hun om servicen og personalet.

Modellervoks-is

Værre blev det, da hendes mand ifølge skribenten ikke fik lov til at rejse sig for at gå på toilettet.

– "Jeres næste ret kommer nu, du må vente", sagde tjeneren og serverede "endnu en kop lunken te, som smagte som om, nogen havde slukket deres Malboro Red i den".

Og da Storr levnede noget af teen, fik hun "skældud" og tjeneren spurgte: "Kunne du i det mindste sætte pris på det?".

Dernæst blev de 15 retter mere en prøvelse end en nydelse. Parret fik blandt andet serveret en safran-is, der efter journalistens mening smagte af "modellervoks og ikke meget andet".

– "Er du ikke fan af safran?", spurgte tjeneren, hvortil jeg havde lyst til at skrige: "Nej, jeg er bare ikke fan af is, der smager af Barbie-ben".

Farrah Storr begynder at tro, at det er hende, den er gal med, men hun bemærker, at flere af gæsterne levner maden:

– Noma føles mere som en kult end en restaurant, konkluderer hun.

Og det værste? Parret forlod Noma og var stadig sultne.