Viralt1. juli 2022

AD! Mand deler billede af sin dingdong med helt fly

En ældre mand havde en noget anderledes forståelse af ordet "sjov", da han forleden valgte at dele seksuelle billeder med et helt fly

Man kan godt blive lidt kuldret af at sidde i et fly i mange timer.

Om det var årsagen til den lettere bizarre og ulækre opførsel fra en ældre mand forleden, er dog ukendt.

Faktum er dog, at han på en flyvetur fra Detroit til Denver i USA besluttede sig for at dele et billede med hele flyet, hvor han angiveligt får oralsex af en kvinde.

Ja, du læste altså rigtigt, med HELE flyet.

Det skriver New York Post.

Vil bare have "lidt sjov"

Den bizarre sag er kommet til offentlighedens kendskab, da en kvindelig TikTok-bruger ved navn "DaddyStrange333" filmede noget af optrinet på sin telefon og efterfølgende uploadede videoen på TikTok.

På videoen filmer TikTok-brugeren fra sin plads ud i mellemgangen, hvor en ældre herre, der bliver kaldt Larry, som den eneste er synlig.

Få sekunder inden har den ældre herre anmodet om at airdroppe et billede til hele flyet med seksuelt indhold, hvor han ifølge TikTok-brugeren får oralsex af en kvinde.

Det kommer til stewardessens kendskab, der henvender sig til manden med det åbenlyse spørgsmål; "hvorfor gør du sådan noget?"

– Jeg ville bare have lidt sjov, svarer manden foruroligende roligt.

Ikke overraskende finder stewardessen ikke opførslen sjov.

På videoen kan TikTok-brugeren høres skælde den ældre mand ud.

– Det er en seksuel krænkelse. Ulækkert! Lyder det fra TikTok'eren.

Ifølge en opfølgende video fra brugeren undskyldte manden, men begyndte kort tid efter at kigge på billedet på sin iPad.

Se episoden herunder. Artiklen fortsætter under videoen …

Bekræfter episoden

Flyselskabet Southwest Airlines, der stod for flyvningen, har bekræftet episoden.

– Vi kan bekræfte, at den uheldige hændelse skete på en nylig flyvetur fra Detroit til Denver, har en talsperson for flyselskabet udtalt og fortsætter:

– Vores stewardesser ombord tog sig straks af situationen og anmodede om assistance fra politiet ved ankomst til Denver. Manden der var ansvarlig for episoden, blev derfor tilbageholdt ved ankomst.

Videoen på TikTok har i skrivende stund hele 10,7 millioner views.

Sponsoreret indhold