Nyheder19. oktober 2016

Konkurrence: Vind Jamie Olivers nye kogebog

SE og HØR har fået fingre i fem eksemplarer af Jamie Olivers nye kogebog ”Superfood til hele familien”. Du deltager i konkurrencen lige her
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mad.jpg
 Foto: Lindhardt og Ringhof

Er du vild med burgere og pastaretter? Og vil du gerne blive ved med at spise klassikerne – men bare i en lidt sundere udgave?

Ja, så er denne konkurrence noget for dig!

SE og HØR har nemlig fået fingre i fem eksemplarer af Jamie Olivers nye kogebog, ”Superfood til hele familien”, der er spækket med lækre opskrifter på blandt andet burgere og pastaretter.

Det eneste, du skal gøre for at deltage i konkurrencen, er at svare rigtigt på spørgsmålet og udfylde felterne. Så deltager du automatisk i konkurrencen, der løber til og med 30. oktober.

https://imgix.seoghoer.dk/jamie_oliver.jpg

Efter de mange positive reaktioner på sin seneste kogebog – "Superfood. Sund mad hver dag" – fik Jamie Oliver lyst til at fokusere på de retter, som mange mennesker virkelig elsker; men som i udgangspunktet ikke er specielt sunde.

Dem har han omskrevet til sit superfood-koncept, så også burgere og pastaretter er superrige på næring, vitaminer og mineraler, som komplementerer hinanden.

Alle opskrifter i den nye kogebog ”Superfood til hele familien” er ernæringsberegnede, og denne gang har Jamie også taget retternes fiberindhold med i skemaerne. Alle bogens opskrifter afspejler grundtanken om den velafbalancerede tallerken og sikrer, at man får den rette mængde mad. Det kan sagtens lade sig gøre at spise virkelig sundt og stadig blive mæt og glad.

Som Jamie skriver i bogens forord: "Ordet ’familie’ betyder noget forskelligt for os alle sammen. Særlig når det gælder mad. For mig handler det om at være sammen om hyggelige og nærende måltider, men det betyder desværre også alt for ofte, at maden ikke altid er lige sund. Men sådan er det ikke i min nye bog! Her handler det om at nyde den gode mad, der dagligt fylder dig med næringsstoffer, uanset om du spiser alene, sammen med familien eller dine venner”.

Sponsoreret indhold