Nyheder29. marts 2017

Konkurrence: Vind fribilletter til gyseren ”Get Out!”

SE og HØR har fået fingre i 10x2 fribilletter til gyserfilmen ”Get Out!”. Du deltager i konkurrencen lige her
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/get_out_front.jpg
 Foto: UIP

Er du vild med gyserfilm? Og kunne du tænkt dig at blive skræmt fra vid og sans i biffen?

Ja, så skal du deltage i denne konkurrence!

SE og HØR har nemlig fået fingre i 10x2 fribilletter til gyserfilmen ”Get Out!”. Det eneste, du skal gøre for at deltage, er at svare rigtigt på spørgsmålet og udfylde felterne. Så deltager du automatisk i konkurrencen, der løber til og med 2. april.

https://imgix.seoghoer.dk/get_out_-_plakat.png

Det er altid lidt akavet at blive præsenteret for familien som den nye kæreste – men meget mere for Chris, fordi han er en ung, sort mand, der bliver introduceret til en velhavende hvid middelklassefamilie.

Men Roses forældre er overstrømmende imødekommende og forsikrer ham om, at de ville have stemt på Obama en tredje gang, hvis de havde kunnet.

Og de er nærmest ved at falde over sig selv for at undskylde, at de har to afroamerikanere som hushjælp. Faktisk bliver Chris mere foruroliget over den måde som netop havemanden og tjenestepigen kigger på ham. Og han er ikke helt tryg ved moderens tilbud om at hypnotisere ham for at hjælpe ham med at kvitte smøgerne.

Der er helt afgjort noget, der er foruroligende ved den ”åh så pæne” Armitage-familie. Chris kan bare ikke lige sætte fingeren på det … før det er for sent.

Jordan Peele leger med genreforventningerne i gyseren ”Get Out!”, hvor hovedpersonen får alle mulige forudanelser om, at noget grufuldt vil ske … men slår det hen med sit generelle ubehag ved at være eneste sorte mand i selskabet.

Daniel Kaluuya spiller Chris og Allison Williams hans søde kæreste, mens Bradley Whitford og Catherine Keener spiller de helt utroligt fordomsfrie forældre.

Filmen får premiere 30. marts.

Du kan se en trailer for filmen herunder:

Sponsoreret indhold