Nyheder1. januar 2017

Konkurrence: Vind bogen "Træn spis lev"

SE og HØR har fået fingre i fem eksemplarer af bogen ”Træn spis lev”. Du deltager i konkurrencen om et eksemplar her
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/traen_forside.jpg
 Foto: Politikens Forlag

Vi skriver 1. januar 2017, og mange er nok vågnet op med lige dele tømmermænd og nytårsforsæt.

Og hvis du er én af de mange, der har et nytårsforsæt om at være sundere i 2017, har vi her en konkurrence, der lige er noget for dig.

SE og HØR har nemlig fået fingre i fem eksemplarer af bogen ”Træn spis lev”.

Det eneste, du skal gøre for at deltage, er at svare rigtigt på spørgsmålet og udfylde felterne. Så deltager du automatisk i konkurrencen, der løber til og med 9. januar.

https://imgix.seoghoer.dk/traen.jpg
 (Foto: Politikens Forlag)

Maria Lucia tabte sig 10 kg på 12 uger – med denne bog kan andre nu følge hendes fantastiske kur og opnå samme resultater.

”Træn spis lev” er skrevet til dig, der drømmer om at finde roen og balancen i din egen krop og droppe de dårlige undskyldninger, vante rutiner og negative tankemønstre, som kan blokere for et vægttab og en livsstilsændring.

Bogen giver redskaberne til at komme i mål med vægttab og blive stærkere i krop og sind, så du også holder vægten, når kuren er forbi. Maria Lucia har gennem de seneste 12 år kæmpet med sin vægt, men efter at have fundet ind til kernen af problemet har hun i dag ændret sin livsstil for altid. Det handler nemlig ikke kun om tallet på badevægten, men også om hvordan man har det indeni, og hvordan man behandler sig selv.

Maria Lucia viser sin transformation og sit vægttab og deler åbenhjertigt ud af sine inderste tanker om krop, mad og træning. Hvad var de største bekymringer? Hvorfor tog hun på igen gang på gang? Hvordan er hun kommet dertil, hvor hun i dag hviler i sig selv mere end nogensinde før?

Med Frida Hallqvist som sin personlige træner har Maria Lucia opnået resultater, som hun ikke turde drømme om. Og med bogens skræddersyede mad- og træningsprogram og en trin for trin-guide kan du opnå samme resultater – et livsstilændrende og vedvarende vægttab.

Du får en veltrænet og stærk krop med de effektive træningsøvelser, som kan udføres af alle og alle steder. Desuden får du en nem og lækker kostplan og 30 opskrifter baseret på rene råvarer og lækre smagsoplevelser, som gør det nemmere end nogensinde at spise sundt og slankende.

”Træn spis lev” udgives på Politikens Forlag og har en vejledende pris på 270 kroner.

Sponsoreret indhold