Nyheder1. februar 2018

Vind bogen ”Altid fremad: En jægersoldats kamp”

SE og HØR har fået fingre i fem eksemplarer af den nye bog ”Altid fremad: En jægersoldats kamp”. Du deltager i konkurrencen lige her
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/altid_fremad_front.jpg
 Foto: Politikens Forlag

Mange danskere kender den karismatiske jægersoldat Magnus Hansson fra TV 2’s programserie KORPSET.

”Altid fremad ”er hans personlige beretning om et turbulent liv fyldt med op- og nedture. En barsk historie skrevet med ar på sjælen.

SE og HØR har fået fingre i fem eksemplarer af bogen, som vi nu udlodder i en konkurrence. Det eneste, du skal gøre for at deltage, er at svare rigtigt på spørgsmålet og udfylde felterne. Så deltager du automatisk i konkurrencen, der løber til og med 8. februar.

Som ung kæmper Magnus med at finde en retning i tilværelsen, indtil han målrettet begynder at forfølge sin store drøm om optagelse i Jægerkorpset.

Med en vilje af stål og årelang hård træning lykkes det, men efter fire udsendelser til Afghanistan med flere traumatiske nærdødsoplevelser betaler han en høj pris i form af en PTSD-diagnose med angst, depression, selvmordstanker og paranoia.

Under den sidste udsendelse til Afghanistan udvikler Magnus et misbrug af fetanyl, som jægersoldater altid har med i deres førstehjælpspakning. Han oplever, at fetanyl ikke kun hjælper på hans fysiske smerter, men også får hans ikke-diagnosticerede PTSD til at træde i baggrunden.

https://imgix.seoghoer.dk/altid_fremad.jpg

Han har pludselig energi og overskud til at være der for sine kolleger i lejren. Han prøver flere gange selv at komme ud af sit misbrug, men da kroppen reagerer med voldsomme abstinenser og PTSD-symptomer, falder han tilbage i misbruget igen og igen. Han er fanget i en ulykkelig situation: Fortæller han om sit misbrug og PTSD, ryger han ud af korpset, som er hans familie – hans liv.

Samtidig ved han godt, at det er en uholdbar situation.

Han er ved at ødelægge sin karriere, og han lyver for dem, der er tættest på. Men at have det dårligt, er ikke noget, jægersoldater taler om. Jægersoldater knækker ikke – det er kun de andre.

Magnus’ misbrug afsløres efter hans fjerde udsending, og hans tid i korpset er forbi. Kortene bliver lagt på bordet både overfor kolleger og familien, og han tilbydes langt om længe den rette behandling mod sin PTSD. Langsomt begynder Magnus arbejdet med at slutte fred med sine indre dæmoner.

Bogen er skrevet i samarbejde med journalist Morten Hausborg og udkommer 1. februar på Politikens Forlag. Bogen har en vejledende pris på 250 kroner.

Sponsoreret indhold