Nyheder1. februar 2017

Konkurrence: Vind billetter til ”Rings”

SE og HØR har fået fingre i 10x2 fribilletter til den længe ventede gyserfilm ”Rings”. Du deltager i konkurrencen lige her
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/rings_front.jpg
 Foto: UIP

Er du vild med at se gyserfilm, og har du mod på at se en uhyggelig én af slagsen i biografen?

Ja, så er denne konkurrence lige noget for dig!

SE og HØR har nemlig fået fingre i 10x2 fribilletter til den længe ventede gyserfilm ”Rings”. Det eneste, du skal gøre for at deltage, er at svare rigtigt på spørgsmålet og udfylde felterne.

Så deltager du automatisk i konkurrencen, der løber til og med 8. februar.

https://imgix.seoghoer.dk/rings.jpg
 (Foto: UIP)

Faith bliver bekymret, da hun ikke længere får skype-opkald fra sin kæreste, der er rejst bort for at studere.

De troede, at moderne teknologi kunne holde dem sammen, men man skal jo også have viljen til at bruge den. Faith vælger på god gammeldags facon at rejse efter kæresten for at finde ud af, hvad der er sket.

Her støder hun på et psykologisk/sociologisk eksperiment under professor Gabriel, hvor de studerende ser et underligt fascinerende, flimrende klip af døde dyr, en forfalden bygning, en brønd, en pige og … en ring.

Man skulle tro, forbandelsen var brudt. Forbandelsen ved et videobånd, som en eller anden sender, og som man af nysgerrighed kigger på. Hvorefter man kun har syv dage tilbage at leve i, med mindre man kopierer det og får en anden til at se det.

Men hallo! Der er da ingen, der har en videomaskine længere … Næh, vi har digital teknologi og muligheden for at kopiere i en uendelighed!

F. Javier Gutiérrez har opdateret gyserserien om forbandelsen i maskinen og den grusomme historie bag til vor digitale tidsalder.

”Rings” lægger nye lag på uhyggen med Laura Wiggins som Faith, der tror på kærligheden, Alex Roe som kæresten, Johnny Galecki som professoren og Vincent D’Onofrio som den blinde præst, der måske sidder inde til nøglen til gåden om Samara og det uhyggelige budskab på videobåndet. Eller video-filen…

”Rings” får premiere 2. februar.

Du kan se en trailer for filmen herunder:

Sponsoreret indhold