Nyheder14. januar 2017

Konkurrence: Vind billetter til ”Marcus og Martinus”-film

SE og HØR har fået fingre i 5x2 fribilletter til filmen ”Marcus og Martinus - Sammen om drømmen”. Du deltager i konkurrencen lige her
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/marcus_og_martinus_front.jpg
 Foto: Scanbox

Er du vild med Marcus og Martinus, og kunne du tænke dig at komme biografen og se deres seneste film?

Ja, så har SE og HØR en konkurrence, der lige er noget for dig.

SE og HØR har nemlig fået fingre i 5x2 fribilletter til filmen ”Marcus og Martinus - Sammen om drømmen”.

Det eneste, du skal gøre for at deltage, er at svare rigtigt på spørgsmålet og udfylde felterne. Så deltager du automatisk i konkurrencen, der løber til og med 24. januar.

Den norske drengeduo Marcus & Martinus har det seneste år taget Skandinavien med storm. Nu kommer filmen om de to teenagere fra den lille by Trofors og deres vej til at blive superstjerner.

Tvillingebrødrene Marcus og Martinus er 14 år og begyndte allerede som 4-årige at synge i kor. Karrieren tog fart efter en optræden i et familieshow under en ferie i Thailand, og i 2012 vandt de alles hjerter, da de sejrede med sangen ” To dråber vann” ved MGP junior i Norge. Deres største hit ”Elektrisk” er set over 30 millioner gange på YouTube og drengene har over 500.000 følgere på Instagram.

Dokumentarfilmen følger drengene fra deres karriere for alvor tog fart i starten af 2015 og frem til efteråret 2016, hvor de udgiver deres første album på engelsk, som er dedikeret til deres fans, og spiller to udsolgte koncerter i Oslos største koncerthal, Spektrum.

I sommeren 2016 spillede Marcus & Martinus i Tivoli. Oprindeligt skulle det have været en halv times koncert på en mindre scene, men da man opdagede den store interesse blev koncerten flyttet til Plænen, hvor drengene spillede i en time for mere end 10.000 fans.

Filmen får premiere 26. januar.

Se en trailer for filmen herunder:

Sponsoreret indhold