Nyheder29. marts 2016

Konkurrence: Vind billetter til ”De Standhaftige”

SE og HØR har fået fingre i 10x2 billetter til filmen ”De Standhaftige”, der har blandt andre Mikkel Boe Følsgaard, Cecilie Lassen og Karen-Lise Mynster i hovedrollerne. Du deltager i konkurrencen lige her
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/de_standhaftige_to_billeder.jpg
 (Foto: SF Film)

Er du vilde med danske kærlighedsfilm, og kunne du tænke dig at se en god én med Mikkel Boe Følsgaard og Cecilie Lassen i hovedrollerne?

Ja, så har vi en konkurrence lige til dig!

SE og HØR har nemlig fået fingre i 10x2 billetter til filmen ”De Standhaftige”, der har blandt andre Mikkel Boe Følsgaard, Cecilie Lassen og Karen-Lise Mynster i de bærende roller.

Det eneste, du skal gøre for at deltage, er at svare rigtigt og udfylde felterne. Så deltager du automatisk i konkurrencen, der løber til og med 8. april.

https://imgix.seoghoer.dk/de_standhaftige.jpg
 (Foto: SF Film)

”De Standhaftige” er en moderne kærlighedshistorie mellem to mennesker, der kommer fra to så ekstreme miljøer som militæret og balletten.

Thomas (Mikkel Boe Følsgaard) er blevet hårdt såret i Afghanistan. Thomas er overbevist om, at han skal tilbage som soldat, så han træner stålfast flere timer om dagen.

I genoptræningssalen møder han balletdanseren Sofie (Cecilie Lassen), der besøger sin syge faster Ruth (Karen-Lise Mynster).

Sofie får sympati for Thomas og beslutter sig for at hjælpe den vrede men standhaftige mand. Han opdager, at hun ved noget om kroppen, som han aldrig har vidst.

Da Sofie tager Thomas med på Den Kgl. Ballet, bliver han fascineret af miljøet, musikken, dansen – og af Sofie. Thomas skal giftes med sin kæreste, Nina, som dog må krybe til bekendelse og fortælle ham, at hun ikke elsker ham mere.

Da Thomas ydermere får at vide, at han aldrig kommer tilbage til Afghanistan, falder hans verden fra hinanden, og han isolerer sig i sin lejlighed. Sofie er en fighter, som ikke giver op, så hun opsøger Thomas og tvinger ham til at kæmpe.

De indleder et intenst kærlighedsforhold. Men er Sofie klar til at binde sig og opgive en lovende karriere ved City Ballet i New York? Og er Thomas klar til at acceptere sit fremtidige liv og sig selv?

Filmen er inspireret af det fantastiske arbejde, som nogle balletdansere på frivillig basis begyndte på med hårdt sårede soldater i 2009.

Projektet kaldes i dag Danish Wounded Warriors Project. Det er Cecilie Lassens debut som skuespillerinde efter mange år som professionel balletdanser. Mikkel Boe Følsgaard har igennem sin karriere haft flere hovedroller bag sig både på film og teater.

Før filmen gik i optagelse trænede Mikkel i to måneder med ex soldaten Christian S Richardson. Det er den svenske instruktøren Lisa Ohlins første danske spillefilm.

I rollen som David ser vi Alban Lendorf. Han er kåret som bedste danser i verden tre år i træk. Efter mange år på Det Kongelige Teater i København er Alban nu i New York med American Ballet Theatre.

Filmen får premiere 7. april i landets biografer. Tjek hvilke på kino.dk.

Se en trailer for filmen herunder:

Sponsoreret indhold