Konkurrence: Vind billetter til ”Alle for tre”

Foto: Nordisk Film

Er du vild med Rasmus Bjerg, Mick Øgendahl og Jonatan Spang? Så er du sikkert en af dem, der gerne vil i biografen og se den nye komediefilm ”Alle for tre”?

SE og HØR har fået fingre i 10x2 fribilletter til filmen, der får premiere i begyndelsen af februar.

Det eneste, du skal gøre for at deltage i konkurrencen, er at svare rigtigt på spørgsmålet og udfylde felterne.

Så deltager du automatisk i konkurrencen, der løber til og med 1. februar.

”Alle for tre” byder velkommen tilbage til Rasmus Bjerg, Mick Øgendahl og Jonatan Spang som de tre småforbrydere Timo, Ralf og Nikolai. Men ikke alt er, som det plejer…

Da Ralf i sidste øjeblik forpurrer Timos ellers udmærket udførte solarie-og-kobberkogle-kup, og Arno uventet stempler ud, må brødrene ile til Italien for at få fingre i Arnos antikke veteranmotorcykel.

Arnos ukendte arving har dog sin egen agenda, så for at holde sammen på familien må Timo og Ralf infiltrere en chinchillafarm, snøre en gal pelsmillionær, sniffe rå oliven, lokke Nikolai tilbage i folden og lære at samarbejde med deres nyfundne søster for at lave deres største, vildeste og vigtigste kup til dato…

I rollen som Kim er det lykkedes Fridthjof Film at sikre sig Sonja Richter. Kurt Ravn er tilbage som Arno, og i andre roller medvirker bl.a. Zlatko Buric, Kirsten Lehfeldt og Rikke Louise Andersson.

Som de to første film er ”Alle for tre” instrueret af Rasmus Heide, som med 1,4 mio. solgte biografbilletter til sine første fire film er blandt de bedst sælgende danske instruktører nogensinde. Rasmus Heide har skrevet manuskriptet sammen med Jacob Tingleff efter en historie af Mick Øgendahl og ham selv. Anders August har været manuskriptkonsulent, og filmen er produceret af Fridthjof Film ved Ronnie Fridthjof og Mille Bjørke.

Filmen får premiere 2. februar.

Se en trailer for filmen herunder:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close