Nyheder13 timer siden

Vildt, vådt og vanvittigt: Fræk fest på Roskilde Festival

Skummet flyver, vandet sprøjter og tusinde fester løs uden at koge over
Over 1000 mennesker dukkede op til stor skumfest på Roskilde Festival, og det gik vildt for sig. Video: Kaspar Wenstrup / Journalist: Nicklas Erik Lagerstorf
 Video: Kaspar Wenstrup / Journalist: Nicklas Erik Lagerstorf

Sveden drypper, bassen hamrer løs og skummet lægger sig over kroppe og græs.

Flere tusinde glade festivalsgæster er mødt op til årets største skumfest i DreamCityFireDepartment.

Årets hidtil varmeste dag er at mærke - folk er uden tvivl taknemmelige for at blive overdrænget med skum og vand hvert sekund.

Tøjet klistrer til kroppen, og ingen bekymrer sig om noget som helst – Roskilde lever.

En feberdrøm af varme, skum i ørene og kæmpe smil. Folk danser, som om de aldrig skal sove igen.

For niende år i træk står brandmændene klar til at skylle folk på campingområdet, og næste år tør de godt love, at det bliver endnu vildere.

Der kan de nemlig fejre ti års jubilæum.

Se billederne fra den vilde fest i galleriet nedenunder og interviewet øverst i artiklen.

Vildt, vådt og vanvittigt!

Sponsoreret indhold