Nyheder24. januar 2022

Vildt kattebakkerygte opstået på skole i Michigan: Nu afviser ledelsen

- Det er med stor skuffelse, at jeg ser mig nødsaget til at komme med denne melding, lyder det fra rektor på Midland Public School
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/kattebakke.png
 Foto: YouTube, Midland Public School

Et bizart rygte opstod kort før jul på en offentlig skole i byen Midland i den amerikanske stat Michigan.

På et møde i skolekredsen gik en bekymret forælder, Lisa Hansen, på talerstolen for blandt andet at stille forslag om teststrategien på skolen i Midland, men først måtte hun adressere en anden – og langt mere kuriøs – ting:

Nemlig børn, der tilsyneladende identificerer sig som katte. Og som derfor besørger i en bakke.

Det skriver The Detroit News.

- I går hørte jeg noget, som gjorde mig paf. Og i dag er jeg stadig ligeså paf, men også ret vred. Meget vred, faktisk. Jeg har hørt, at der på mindst én af vores skoler i byen på unisex-toiletterne er blevet sat en kattebakke op for de elever, der identificerer sig som katte, fortæller Hansen, før hun fortsætter:

- Det, øhm… Det går mig virkelig på.

Videre fortæller Lisa Hansen, at hun har forsøgt at undersøge emnet, og at denne form for ønske om at identificere sig med dyr, kan stamme fra fankulturen ”Furry Fandom”, som dyrker pelsede væsener med menneskelige egenskaber.

- Jeg forholder mig helt i ro, men jeg er ikke tilfreds med de ting, der sker. Og de sker lige foran øjnene på jer. Det forstår jeg ikke, forklarer hun.

Se videoen fra skolemødet her. Lisa Hansen taler ved minuttal 32.50:

Ingen sandhed

Mens rygtet om de opsatte kattebakker løb videre som en steppebrand på skolernes facebooksider, samt på interne sider for forældre, besluttede den overordnede rektor for alle offentlige skoler i Midland at gå offentligt ud og mane rygterne i jorden.

- Det er svært at begribe, at jeg her til eftermiddag må sende denne meddelelse ud. Men lad mig gøre det helt klart: Der er ingen som helst sandhed i disse falske rygter. Der har aldrig været kattebakker på vores skoler, skrev Michael Sharrow, der er forstander for skolerne i Midland, i et opslag på facebook.

https://imgix.seoghoer.dk/midland.png
 Foto: Facebook, Midland City/County Police/EMS Scanner PAGE

Oplsaget, som rektor på de offentlige skoler har været nødt til at lave på facebook. (Skærmebillede: Foto: Facebook, Midland City/County Police/EMS Scanner PAGE)

SKADENDE FORDOMME

Faktisk er forstander Sharrow forundret over, at han er nødt til overhovedet at dele denne opklaring offentligt, skriver han videre.

- Det er med stor skuffelse, at jeg har følt mig nødsaget til at komme med denne melding. I denne splittende og komplicerede verden, som vi i øjeblikket befinder os i, beder jeg jer om at komme direkte til mig, hvis I hører vilde beskyldninger, der ikke lyder som noget, Midland Public Schools vil være en del af, lyder hans opfordring til de forældre, der hurtigt er løbet med rygterne på især de sociale medier, hvor kattebakkerygtet har fået luft under vingerne.

De fordomme, som folk fra Furry-miljøet møder gang på gang, handler om, at deres lyst til at klæde sig ud i dyrekostumer er bundet op på en fetish.

Denne opfattelse vil folk fra miljøet gerne til livs. Ifølge en ældre artikel på BuzzFeed.com stiller Furry Fandom behovet for og lysten til at klæde sig ud i tegneserieagtige kostumer – og altså ikke behovet for eller lysten til at rette sin nødtørft i en kattebakke.

Sponsoreret indhold