Nyheder7. januar 2022

Vildt frieri: Skrev kæmpe bogstaver på mark

En person er gået rigtig langt for at fri til sin kæreste på en mark på Djursland
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mark_med_cirkel.jpg
 Foto: Open Street Map

SENESTE: Nu er han fundet

Kreative frierier bliver mere og mere udbredte, og folk går ofte rigtig langt for at vise kærligheden til den bedre halvdel.

På Djursland har en person også taget frieriet til ’the next level’.

Midt på en mark har en ukendt person med store bogstaver nemlig skrevet:

’Hej skat. Vil du gifte dig med mig?’

Det skriver TV2 Østjylland.

Frieriet, der er omgivet af et stort hjerte, blev opdaget af Ernst Poulsen, på Open Street Map. Han studerer løbende kort af forskellige kort og faldt onsdag aften over det vilde frieri.

- Jeg har tidligere set, at der er nogen, der har gjort sig umage med at tegne mønstre i markerne. Den slags er utrolig flot fra luften. Men jeg må indrømme, at jeg aldrig har set nogen, der friede på den måde, fortæller Ernst Poulsen til TV2 Østjylland.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/mark_uden_cirkel.jpg
 Foto: Open Street Map

Frieriet kan kun lige anes på billedet her. Foto: Open Street Map.

Han undrer sig også over, hvordan personen har friet, og om personen har inviteret kæreste med ud på en flyvetur. Han påpeger, at det jo er ret svært at se fra jorden.

Ud fra billederne på Open Street Map vurderer Ernst Poulsen, at bogstaverne 10 meter høje.

Personen, der har lavet det spektakulære frieri, er ukendt, og derfor vides det ikke, om umagen har givet pote og om vedkommende er blevet forlovet.

Man kan kun håbe, at det vilde frieri har været anstrengelserne værd.

Sponsoreret indhold