Nyheder25. november 2021

Vild tendens på hjemmekontoret: Rekordhøjt vandforbrug

Danskerne har det højeste forbrug af vand siden 2010
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/vandhane_0.jpg
 Foto: MEGA

Vandforbruget i de danske husholdninger har sidste år sat rekord.

Det viser en opgørelse fra Danmarks Statistik.

Ifølge opgørelsen har husholdningerne i 2020 i alt brugt 249 millioner kubikmeter vand. Det er 6,4 procent mere end i 2019.

Husholdningernes samlede vandforbrug er samtidig det højest registrerede, siden statistikbanken begyndte at føre statistik med det i 2010.

Årsagen til rekorden er formentlig coronapandemien, som har betydet, at flere har opholdt sig mere hjemme sidste år.

Det har blandt andet været på grund af nedlukning og andre restriktioner samt øget hjemmearbejde og hjemmeskole.

Sponsoreret indhold