Nyheder15. januar 2015

’Vild med dans’-vinder skal skilles

Sara Maria og Bo går hver til sit
Af af
Sara Maria og Bo går hver til sit
Sara Maria og Bo går hver til sit
 Foto: Claus Poulsen



Dette års 'Vild med dans'-vinder Sara Maria Franch-Mærkedahl skal skilles fra sin mand Bo Franch-Mærkedahl, som hun har børnene Kastanje og Vega sammen med.

Det afslører Sara Maria Franch-Mærkedahl til TV 2.

Den 34-årige vejrvært og 'Vild med dans'-vinder tilføjer dog, at bruddet er forløbet smertefrit, og at parret stadig er gode venner og taler sammen.

LÆS OGSÅ: 'Vild med dans'-vinder sælger huset

- Bo og jeg har efter længere tids overvejelser besluttet at lade os skille. Vi er vokset fra hinanden, så det er egentlig forløbet rimelig udramatisk. Vi er stadig rigtig gode venner og har holdt en dejlig jul sammen, siger Sara Maria Franch-Mærkedahl til TV 2.

Tirsdag kom det frem, at parret havde sat deres rækkehus i Hellerup nord for København til salg for 5,25 millioner kroner, og hvis en køber er villig til at købe til prisen, kan parret glæde sig over en gevinst på næsten to millioner kroner.

LÆS OGSÅ: 'Vild med dans'-vinder: Derfor blev jeg rørt til tårer

Det er fire år siden, at Sara Maria Franch-Mærkedahl og hendes mand købte den 102 kvadratmeter store bolig i Hellerup.

Dengang betalte de 3,4 millioner kroner for huset - efter en rabat på en halv million kroner, så udbudsprisen til 5,25 millioner kan sende masser af mønter i lommen på parret, der altså nu går hver til sit.

Parrets børn Kastanje og Vega er henholdsvis fem og to år.

TV 2s vejrvært vandt sidste års 'Vild med dans' sammen med sin partner Silas Holst.

Sponsoreret indhold